Verifikationssystemet består af en europæisk hub (EMVS), hvortil produktinformationerne oploades samt en national database (DMVS), hvor verifikationen af pakningen foretages.
Systemet fungerer ved, at man i det fælles europæiske system, administreret af den europæiske organisation EMVO, oploader oplysninger om alle receptpligtige lægemidler, der skal sælges i EU. Denne information får man ved, at producenterne og parallelimportørerne (MAH’ere) oploader produktinformation til det europæiske system (EMVS). Dette er en betingelse for at kunne sælge sine produkter. I hvert land er det en national organisation, der driver den nationale database – i Danmark er det DMVO’en der varetager denne opgave. Den nationale database modtager information fra grossister og apoteker, om hvilke produkter der bliver distribueret i det enkelte land. Denne information sendes til det europæiske system.
>>Det er en betingelse for at kunne sælge sine produkter pr. 9. februar 2019, at produkt-informationerne er uploadet til den europæiske hub.<<
Det europæiske system sender information til den nationale database for at kortlægge, hvorvidt produktet er solgt et andet sted i Europa. Denne information sender den nationale database videre til grossisten/apotekeren. Først når det er verificeret, at produktet ikke er solgt et andet sted, kan det udleveres.
Organisationen
bag verifikationssystemet er som følger: