Engelske pakker

Som følge af Brexit frakobles den britiske del af det paneuropæiske verifikationssystem for lægemiddelpakker ved udgangen af 2024. Pakker markedsført i Storbritannien kan derfor, fra 1. januar 2025, ikke længere verificeres og deaktiveres ved scanning af 2D datamatrix koden.
Pakker som markedsføres i Storbritannien efter d. 1. januar 2025 skal påtrykkes teksten UK only.
Engelske pakker på udleveringstilladelse i Danmark skal derfor ikke længere verificeres ved scanning, men behandles som pakker på udleveringstilladelse fra lande uden for EU og EFTA (§29 lægemidler) og sera, vacciner mfl. (§30 lægemidler).
Scanner man alligevel vil der udløses alarm. Ved alarm må produktet ikke udleveres, før man har sikret sig at der ikke er mistanke om forfalsket medicin. Undersøg om pakken er på udleveringstilladelse og fra Storbritannien. Hvis det er tilfældet, håndteres pakken efter procedure for medicin på udleveringstilladelse.
Udredning af alarmen dokumenteres efter apotekets interne procedure.
Yderligere information kan findes på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside:
Har du brug for hjælp?
Det kan for eksempel være omkring alarmudredning, oprettelse til DMVS-systemet, kontrakter eller kommende opdateringer, så kontakt os på info@dmvo.dk eller tlf. +45 39 27 60 60.
